Mød dressurrytteren og arkitekten

Alena Starr

Vi præsenterer Alena Starr – et sandt kraftcenter, der håndterer livet som dressurrytter, arkitekt, mor og ejer af Westphalian Stables.

Amanda

Wed 7 Feb - 24

Vi præsenterer Alena Starr – et sandt kraftcenter, der håndterer livet som dressurrytter, arkitekt og mor. Hun er også grundlægger og ejer af Westphalian Stables, der er et fornemt stutteri, rideskole og salgscenter for dressurheste, beliggende i Riesenbeck i Tyskland. Alena startede sin rejse som rytter i 2011 og siden da har hun fulgt en inspirerende vej. Hendes passion for heste, arkitektur og familielivet skinner klart igennem. Hvad er nøglen til hendes succes? Ren kærlighed til det, hun laver.

Vi er meget stolte over at have hende med på holdet og glæder os til at følge hende på hendes fremtidige færd. 🚀

  


Om Alena Starr
  • Født: den 1. februar 1988

  • Bor i: Riesenbeck, Tyskland 🇩🇪

  • Job: Armensk dressurrytter med bopæl i Tyskland

  • Instagram: @alena.starr


 

Hvordan ville du beskrive Alena Starr for nogen, der ikke kender dig?

– For folk, der ikke kender mig, ville jeg beskrive mig selv som en fokuseret kvinde, der altid går i sort, og som er passioneret omkring heste. Jeg elsker at have styr på detaljerne. Uanset om det handler om mit arbejde eller mine private projekter, så mener jeg, at små ting kan gøre en stor forskel.

 

Hvornår kom du for første gang i kontakt med heste?

– Jeg blev ikke født ind i en hestefamilie, men heste har altid været mine yndlings- og totemdyr. Jeg havde hele livet drømt om at ride og eje min egen hest, men fik først mulighed for at begynde at ride i 2011.

 

Hvornår begyndte du at fokusere på dressur? 

– Jeg begyndte først at ride ret sent og købte min første hest i 2012 og flyttede til Tyskland samme år. Jeg var vild med dressur fra første øjeblik og overvejede aldrig en anden disciplin.

 

Kan du fortælle lidt om Westphalian Stables?

– Da det gik op for mig, at det tyske ridemiljø var s t e d e t, besluttede jeg mig for at blive i længere tid og begyndte at lede efter et sted, jeg kunne kalde mit hjem. Min første indskydelse var at skabe et ridesportssted, der skulle være anderledes end alle de andre stalde. Jeg har høje krav, og jeg ville have, at alle mine idéer skulle blomstre. Jeg er heldig at have læst arkitektur, så jeg kunne kombinere min kærlighed til heste med min arkitektoniske stil. Jeg lægger stor vægt på alle detaljer i det, vi foretager os, fordi det er detaljerne, der er vigtige, når man skal hjælpe heste til at komme i topform og opnå de bedste resultater. Mit job er at ride min egen eller andres heste, arbejde med kunderne, lave det daglige skema, holde styr på hestene og lede teamet.


”At være med på MD-teamet er ikke blot et samarbejde. Det er et privilegium og en mulighed, som jeg er taknemmelig for. Jeg beundrer det hårde arbejde, MD-folkene lægger for dagen, og jeg er megaglad for at være en del af holdet. Jeg ser det som en stor mulighed og føler mig privilegeret over at repræsentere mit yndlingsmærke. Det giver mig ekstra kræfter!”

– Alena Starr

  

 

Du jonglerer at være ejer af et stutteri, konkurrere på højt niveau inden for dressur, arbejde som arkitekt og være mor – hvordan klarer du at overkomme så krævende og forskelligartede opgaver?

– Haha! Humlen er, at jeg elsker at lave det, jeg laver. Det er krævende, men det giver mig glæde. Jeg har skabt min drømmetilværelse, jeg er omgivet af et utroligt team og får støtte af min mand, hvilket gør, at jeg kan overkomme det hele.

 

Hvordan ser en typisk dag ud for dig?
  • Jeg står op kl. 7.00, spiser morgenmad og gør min datter klar til børnehaven.

  • Omkring kl. 8-8.30 begynder jeg at ride og rider indtil kl. 12.30.

  • Mellem kl. 12.30 og 14.00 hjælper jeg min hjælperytter med unghestene og spiser frokost.

  • Efter kl. 14.00 plejer jeg at ride eller longere, køre rundt og spotte heste eller undervise.

  • Mellem kl. 17.00 og 20.00 tilbringer jeg tid med min datter og min mand. Vi leger, maler, bager eller rider på pony og spiser aftensmad.

  • Efter kl. 20.00, når min datter er kommet i seng, plejer jeg at lave noget administrativt arbejde eller arbejde på mine arkitektprojekter. Jeg har et firma ved navn Stable Studios, og mit speciale er at planlægge og bygge hestefaciliteter. 

  • Jeg går i seng omkring midnat eller kl. 01.00.

 

Hvad er dit langsigtede mål inden for hestesporten?

– Når jeg skuer mod fremtiden inden for ridesporten, er mit langtsigtede mål at blive en bedre rytter og skabe de bedst mulige betingelser for mine heste og sikre, at de er glade og sunde.

 

Hvilke udfordringer har du mødt, og hvilke erfaringer har du gjort dig i løbet af din karriere?

– Den primære erfaring er, at man skal lære af sine egne fejl, for uden fejl er der ikke nogen fremskridt. Og når alt kommer til alt, handler det hele om fremskridt – ikke perfektion. Jeg forsøger altid at koncentrer mig om min egen rejse og ikke sammenligne mig med andre.

 

 

”Uden fejl er der ikke nogen fremskridt.”

– Alena Starr

 

 

Har du spændende planer for fremtiden? Noget, du glæder dig særligt meget til?

– Jeg er superglad for at være blevet MD Team Rider. Jeg glæder mig til sommersæsonens stævner, og jeg har nogle spændende heste, jeg skal have med.

 

Hvilke er dine yndlingsprodukter fra MD?

– Blandt MD-produkterne er Admira Compression Breeches mine absolutte favoritter. Fra første dag jeg havde dem på, tog jeg dem bogstaveligt talt ikke af igen. Kombinationen med Nora Air Mesh Shirt og Rio Padded Vest er fantastisk.

Shop Alenas look