Det glæder os at kunne præsentere:

Anastasia Bondarieva

Mød Anastasia Bonadrieva! En ung, talentfuld springrytter fra Ukraine, nu med base i Belgien.

Amanda

Sun 30 Jun - 24

Mød Anastasia 🤝 en ambitiøs springrytter, hvis passion for heste startede på en familieferie i Spanien. Siden da har hun været dedikeret til sporten. Gennem hård træning, nøje planlægning og mental styrke satser hun på at komme til at konkurrere på højeste plan. Anastasia er tiltrukket af udfordringerne i sporten og bestræber sig på at inspirere andre, mens hun bidrager til rideverden.


  



Om Anastasia Bondarieva
  • Alder: Født den 19. maj 2003 

  • Bor i: Antwerpen, Belgien 🇧🇪

  • Disciplin: Springridning

  • Stiller op for: Ukraine 🇺🇦

  • Instagram: @anastasia_bondarieva



 

Hvordan ville du beskrive Anastasia for nogen, der ikke kender dig?

– Jeg vil nok mene, at jeg er ambitiøs, stærk, nogle gange stresset, men alligevel venlig! 

 

Hvornår kom du for første gang i kontakt med heste?

– På en familieferie i Spanien tog vi ud at ride i Estepona, Escuela de Arte. Hele min familie forelskede sig i heste dernede, og jeg vil altid værne om mine minder fra den ponyklub. 

 

Hvornår begyndte du at fokusere på springridning?

– Jeg har altid taget sporten seriøst, og jeg har været heldig at have gode heste i min ungdomskarriere, så jeg tror, det var med til at holde mig meget fokuseret. Men omkring slutningen af mine juniorår blev jeg nødt til at træffe nogle alvorlige beslutninger om mine uddannelsesambitioner, og det var der, jeg fandt ud af, at mit fokus skulle ligge på ridning i de kommende år.

 

Hvem eller hvad inspirerede dig, uanset om det handler om heste eller ej?

– Inden for ridning: Meredith Michaels-Berbaum. Hun er en ekstremt inspirerende kvinde inden for sporten, som har opnået helt fantastiske ting. Hun har en formidabel mentalitet, som påvirker ridesporten til dato. Jeg ser helt enormt meget op til hende. Uden for ridning må jeg sige min far. Han er et fantastisk eksempel på styrke i mit liv. 

Hvad holder dig motiveret inden for sporten?

– Ærligt talt, så er det de vilde op- og nedture i ridesport. De gør dig stærkere og mere modstandsdygtig. Du vokser og udvikler dig – ikke kun som sportsudøver, men også som person. Naturligvis er gode resultater og synlig fremgang noget, der holder en i gang. 

 

Hvad har været de store omvæltninger i din ridekarriere (ting der har gjort en stor forskel for din ridning)?

– Noget, der har gjort en stor forskel for min ridning er styrkelsen af min mentalitet. Jeg mener, at det er den største udfordring inden for ridesporten, så det er meget vigtigt at træne din mentale styrke. 

 

Hvordan ser en typisk dag ud for dig?

– Jeg begynder dagen med kaffe og forsøger at få trænet lidt, inden jeg spiser en hurtig morgenmad og tager i stalden. Jeg kan godt lide at bruge den første halvdel af dagen på at ride, og dernæst anden halvdel til eventuelt arbejde, der venter, eller lektielæsning eller ventende papirarbejde i forbindelse med hestene. Ridning kræver masser af planlægning og organisering. Sporten handler ikke bare om at hoppe op på hesten og springe. Det er lige så vigtigt at have styr på alle de kedelige ting såsom stævneplanlægning, dyrlæge/beslagsmed/fysioterapiaftaler og at sørge for, at alt papirarbejdet er i orden, og så selvfølgelig lede dit team. Hver dag er lidt forskellig, når man arbejder med heste, men det er stort set den plan, jeg holder mig til.  

 

 

”Jeg sigter mod at inspirere andre i hesteverden.”

– Anastasia Bondarieva

  

 

Hvad er dit langsigtede mål inden for hestesporten?

– Mit langsigtede mål i hestesporten er konstant at forbedre mine færdigheder og konkurrere på højeste niveau, mens jeg også går i dybden med træningen. Jeg sigter mod at inspirere andre i hesteverden, promovere sporten og medvirke til dens vækst og anerkendelse verden over.

 

Hvilke er dine yndlingsprodukter fra MD?

– Min personlige favorit er nok Teddy Jacket. Jeg er superspændt på at starte dette samarbejde med så fantastisk et brand som Maya Delorez. Vores partnerskab ser ud til at blande vores passion for hestesporten med innovativ mode. Jeg er rigtig glad for at være med på holdet og er sikker på, at begge parter vil nå vores mål, når vi støtter hinanden.

Shop Anastasias look