Designer Words:

Madelene om Compression

Designer Madelene Törnblom fortæller om Compression, Maya Delorez' nye ridebukser. Læs mere om designprocessen bag den nye model her.

Amanda

Fri 5 Mar - 21

Siden det første produkt blev lanceret i 2018, har Maya Delorez kontinuert revolutioneret rideverden med innovativt rideudstyr. Firmaets adelsmærke er produktionen af meget moderigtige produkter, der byder på både funktionalitet og komfort. 

Grundlæggeren Madelene Törnblom er kreatøren bag alle Maya Delorez' produkter, og hendes vision har lige siden firmaets start været krystalklar – hun vil ændre det traditionelle syn på ridetøj og tilbyde de bedste produkter på markedet. Madelene designer ridetøj og udstyr, som nu bliver solgt over hele verden, ved hele tiden at forsøge at udvikle sig sammen med sporten. Og hun har ingen planer om at sætte tempoet ned – tværtimod har Madelene masser af planer for fremtiden. 

I denne uge bliver en ny ridebuksemodel lanceret – Compression Breeches. Efter at have arbejdet på at designe Compression i de sidste to år er det endelig blevet tid til at lancere den nye model, og designeren lover selv et par ridebukser, der er noget ud over det almindelige.

 

Compression Breeches


Madelene, kan du fortælle lidt om Compression Breeches?

– Compression-ridebukserne er noget, jeg vil betegne som revolutionerende. Ridebukserne er fremstillet i komprimerende firevejs-stretch, som giver ufatteligt god støtte i sadlen. De har desuden høj talje og en bred linning, der giver ekstra komfort. De er seamless på indersiden af benene, uigennemsigtige og forsynet med vores populære silikonegrip. De specialdesignede forlommer giver rigeligt plads til mobiltelefon og andre småting, uden at bevægelsesfriheden hæmmes, eller man får gnavsår. Som du muligvis kan høre, så kan jeg snakke i ét væk om, hvor utrolige vores Compression Breeches er, men for helt at forstå begejstringen, er du nødt til selv at prøve dem på. Jeg garanterer for, at du vil føle dig supergodt tilpas i dem. 


Hvorfor valgte du at designe en ny ridebuksemodel?

– Eftersom ridebukser har været vores kerneprodukt lige fra start af, så har jeg i lang tid arbejdet på at udvide vores sortiment inden for denne produktkategori. Jeg har selv savnet ridebukser, der tilbyder samme komfort som vores andre modeller – men med et lidt tykkere, mere fast materiale. Derfor besluttede jeg mig for at designe vores Compression Breeches. 


Udover det fastere materiale, som du allerede har nævnt, hvad vil du så sige ellers adskiller Compression-modellen?

– Der er grundlæggende to ting, der gør vores Compression Breeches til noget særligt. På den ene side er det materialet, og på den anden side er det den seamless inderside på benene. Da de er seamless, er der mindre friktion mellem rytterens ben og sadlen. Det giver ekstra komfort. 

Designprocessen


Du nævnte, at du brugte to år på at designe Compression. Hvad var vigtigt for dig i løbet af designprocessen? Stødte du på nogen udfordringer?

– Jeg vil mene, at det mest tidskrævende aspekt ved at designe Compression, var at finde det rigtige materiale. Jeg har forsøgt mig med utallige materialer undervejs, som på den ene eller den anden måde ikke føltes rigtige eller ikke levede op til mine krav. Det var vigtigt for mig at finde et materiale, som havde samme fordele som vores øvrige modeller, men som samtidigt var fastere og gav et mere velformet look. Det skulle vise sig, at denne kombination ikke var nem at finde. Som sagt tog det rum tid, og min tålmodighed blev virkelig sat på prøve. Men nu hvor jeg har bukserne foran mig i det her skønne materiale, der i den grad lever op til mine høje krav, kan jeg med overbevisning sige, at det var det værd. 


Hvad vil du mene karakteriserer designet? Havde du en bestemt type rytter i tankerne, da du skabte Compression?

– Jeg vil sige, at Compression Breeches er supergode til enhver rytter, der stiller store krav til sit udstyr. Kompressionsmaterialet af høj kvalitet giver maksimal komfort og en fantastisk pasform, hvilket gør dem perfekte til ryttere, som ønsker en smule mere støtte i deres ridebukser. Den høje talje og ekstra brede linning giver dig den samme behagelige følelse, du får i et par rideleggings. Samtidigt giver det unikke design dig et elegant look, som passer perfekt til både hverdagsbrug, træning og konkurrencer. 

Om farvevalget


Ridebukserne leveres i sort, hvid og lyslilla – hvad var årsagen til, at du valgte netop de farver? Kommer der flere farver?

– Når jeg designer produkter, forsøger jeg altid at holde mig inden for en neutral og tidløs farveskala. Dette har naturligvis også påvirket mit valg af farver til Compression. 

Admira, der fås i sort, er det bedste bud til hverdagsbrug. De er nemme at sætte sammen med andet tøj, og de går aldrig af mode. Gretha leveres i en helt unik lyslilla farve. Denne flotte farve tilfører et elegant strejf og får dig til at skille dig ud fra mængden. Compression leveres også i klassisk, ren hvid. Jeg har valgt at kalde den hvide model for Vienna, og hvis du er konkurrencerytter, så vil jeg mene, at de er et must her til foråret.

Jeg har allerede designet andre farver, som vi planlægger at lancere i fremtiden. Når det kommer til farvevalget, sætter jeg pris på alle de inputs, jeg kan få. Hvis der er nogen ønsker til fremtidige farver, så fortæl os endelig om det.

 



Tre hurtige spørgsmål med Madelene


Hvordan er størrelserne i Compression Breeches?

– Compression er størrelsessvarende, vil jeg mene. Men hvis du ligger mellem to størrelser, anbefaler jeg, at du vælger den største. Har du allerede købt Function eller Performance Breeches hos os, og du synes, at de sidder perfekt, kan du vælge samme størrelse i Compression.


Hvad motiverer dig til at blive ved med at designe og skabe nye produkter?

– Jeg får dagligt input fra vores fællesskab, hvilket hjælper mig meget, når jeg designer nye produkter. Det er jeg oprigtigt taknemmelig for. Jeg får ofte idéer til noget, der mangler, eller noget, der kan forbedres inden for rideverden, når jeg er i stalden og rider. Men min største kilde til inspiration er at se hestepiger verden over iført mine produkter. Det gør mig så glad og stolt. 


Hvor spændt er du på denne nye lancering? 

– Jeg er UTROLIGT spændt på endelig at kunne lancere vores Compression Breeches. De overgår i den grad alt, jeg tidligere har oplevet, og jeg er så glad for, at vi endelig kan vise dem frem.


Køb Compression Breeches 👇

Vores sortiment indeholder forskellige modeller, farver og griptyper. Hvilken type design foretrækker du? Klassiske ridebukser, vinterridebukser, ridetights eller rideleggings? Og i hvilken farve? Vi har hvide ridebukser, sorte ridebukser, blå ridebukser, grønne ridebukser, beige ridebukser, brune ridebukser, hvide ridebukser til børn og meget mere.