Designerens ord om
Winter Jackets Collection
Få mere at vide om de nye vinterjakker fra MD i dette interview med designeren bag droppet.
Rebecca
Thu 31 Oct - 24
Designerens ord om
Winter Jackets Collection
Få mere at vide om de nye vinterjakker fra MD i dette interview med designeren bag droppet.
Rebecca
Thu 31 Oct - 24
Siden Maya Delorez' første produkter blev lanceret tilbage i 2018, har firmaets kendetegn været stilfulde produkter, der forener funktionalitet og komfort. For grundlæggeren, Madelene Törnblom, har visionen hele tiden været den samme: at udfordre den traditionelle tilgang til ridetøj og tilbyde de bedste produkter på markedet.
Et af årets største drops? Vores vinterjakker. Vi har talt med Madelene om hendes tanker bag jakkerne, og hvordan designprocessen er forløbet. ✍
Kan du fortælle os lidt om vinterjakkerne?
– Vores ambition er at have et komplet sortiment til ryttere, og vi er ved at opbygge det trin for trin. Nu er det blevet tid til et stort drop med vinterjakker. For hvis der er noget, der er brug for i stalden i de kolde måneder, så er det en varm jakke.
Hvad fik dig til at beslutte dig for at designe nye vinterjakker?
–Vi ville gerne tilbyde noget, der virkelig gør en forskel, og en rigtig varm og dejlig vinterjakke er en rytters bedste ven. Det er et vigtigt produkt til ridning udendørs og dage i stalden.
”Det var vigtigt at skabe en jakke, der ikke kun holder dig varm, men som også er nem at arbejde og ride i.”
– Madelene Törnblom, designer
Hvad var vigtigt for dig i løbet af designprocessen?
– Jeg er meget omhyggelig med detaljerne for at sikre, at vores produkter er så komfortable som muligt. For mig var det vigtigt at skabe en jakke, der ikke kun holder en varm, men som også er nem at arbejde og ride i. Den skulle også være nem at bruge oven over en tyk bluse, fordi man ofte er klædt i lag om vinteren. Og i vaskeægte MD-stil ville jeg også sikre, at pasformen var god uden at gå på kompromis med komforten.
Oplevede du nogen udfordringer?
– Pasformen er altid en udfordring, særligt hvis man vil skabe en flot silhuet. Jeg kan godt lide den lettere boxy fornemmelse, men samtidigt skal der også være plads til flere lag indenunder. Det var ikke nemt at finde en balance, men jeg er virkelig tilfreds med resultatet. Disse jakker er nøjagtigt det, jeg har ønsket mig og søgt efter.
Hvilken funktion er du gladest for i de nye jakker?
– Pasformen er nok min favorit. Men jeg må også nævne den tovejslynlås, vi har designet, som gør det muligt at åbne jakken nedefra, så man nemt kan ride i den trods dens længde.
”En vest er det ultimative valg om efteråret, når det begynder at blive koldere i vejret – det er højsæson for veste!”
– Madelene Törnblom, designer
Der er også en vest med i dette drop. Hvad er en god vest til den kolde årstid?
– En vest er det ultimative valg om efteråret, når det begynder at blive koldere i vejret – det er højsæson for veste! En lun teddybluse i kombination med en vest, så er du klar til at tage afsted. Om vinteren, når du rider eller træner, er en tykkere vest helt perfekt. Efter opvarmningen kan du tage din jakke af og tage en vest på. Den sikrer, at du holder varmen, men giver større bevægelsesfrihed. Under intensive træningspas har jeg større bevægelsesfrihed i sadlen, når jeg er iført en vest fremfor en jakke.
Hvordan er størrelserne? Hvad hvis man ønsker at have flere lag på under jakken?
– Jakkerne og vesten er størrelsessvarende. De har en afslappet pasform, hvilket betyder, at der er plads til ekstra lag. Hvis du er i tvivl, kan du tjekke størrelsesvejledningen i fanebladet på hver produktside.
Hvilken vinterjakke vil du selv have på til vinter?
– Jeg kommer til at BO i Bernie! Den bliver taget med på arbejde, i stalden, til træning og til ridning. Det er også et soleklart valg til raske efterårsgåture.