Hollandsk springrytter
Mel Thijssen
Lær Team Rider Mel Thijssen at kende – den hollandske springrytter, der sigter efter at nå eliten inden for sporten.
Amanda
Tue 27 Aug - 24
Hollandsk springrytter
Mel Thijssen
Lær Team Rider Mel Thijssen at kende – den hollandske springrytter, der sigter efter at nå eliten inden for sporten.
Amanda
Tue 27 Aug - 24
Mel Thijssen er født ind i en hestefamilie og er vokset op omgivet af heste. I dag er hun en erfaren springrytter med store ambitioner og masser af passion. Vær med til en snak om hendes karriere, hvordan man bliver en god springrytter, og hvordan det er at dele den samme glødende interesse med sine søskende. 🤝
Om Mel Thijssen
Født: den 4. marts 2001
Bor i: Sevenum, Holland 🇳🇱
Beskæftigelse: Springrytter
Instagram: @mel.thijssen
Hvem er Mel Thijssen?
– Jeg er en 23-årig professionel springrytter fra Holland, som har en stor passion for og kærlighed til heste og sporten.
Hvornår begyndte du at ride, og kan du huske, hvordan det føltes helt i starten?
– Jeg begyndte at ride i en meget ung alder. Men jeg begyndte at ride til stævner, da jeg var 7 år. Det startede alt sammen meget uskyldigt. Mine forældre købte en sød pony, vi kunne lege med på markerne bag huset. Jeg legede altid med ponyen, i starten kun med at børste og kæle med den, men efterhånden som tiden gik, begyndte jeg også at ride, og så holdt jeg aldrig op igen.
Hvad fik dig til at fokusere på springridning?
– Min far er også professionel springrytter. Så jeg har altid haft præference for springridning, og så kan jeg godt lide spændingen og den action, der følger med.
Hvordan har det påvirket dine oplevelser inden for sporten at have søskende, der også konkurrerer inden for springridning? Hvad er det positive ved det?
– Jeg tror, det største plus ved at have søskende, du kan konkurrere sammen med eller mod i den samme sportsgren, er, at du har nogen tæt på dig, du kan relatere til. Vi er alle selvstændige individer med ideer, måder at ride på etc. Men kan kan altid bede de andre om hjælp og råd eller få deres mening.
Hvad har I lært af hinanden?
– Jeg tror, at det vigtigste, jeg har lært, er at lytte til andres råd og gøre dem til min egen vision. Vi er alle så ens, men alligevel så forskellige.
”Som rytter bør man altid være villig til hele tiden at lære mere og mere.”
– Mel Thijssen
Har du nogensinde haft en hest, der udfordrede dig på en uventet facon? Hvordan influerede denne oplevelse på din ridning?
– Jeg synes, Florida Balia har ændret mig meget. Da jeg først begyndte at ride hende, var jeg ikke sikker på, hvordan jeg skulle styre hende, da jeg ikke rigtig havde erfaring med så følsomme heste. Hun lærte mig at stole på mig selv og hesten, og at vi nok skulle få et tæt forhold.
Hvad holder dig motiveret inden for sporten?
– Hestene. Jeg elsker hestene og være i stand til at vise hele verden deres potentiale – uanset om der er grænser for deres evner eller ej. De er altid den perfekte hest for en eller anden.
Hvad mener du, er de vigtigste kvaliteter, en succesfuld springrytter skal have, både når det kommer til rytter og hest?
– Jeg mener, at den vigtigste kvalitet, både når det gælder rytter og hest, er ønsket om at lære. Som rytter bør man altid være villig til hele tiden at lære mere og mere. Jeg mener, det er nøglen til at blive en god rytter og meget vigtigt for evnen til at håndtere heste. Det samme gælder hestene. En hest, der er villig til at lære, vil altid kunne vokse til et vist niveau.
”Jeg er superglad for at arbejde sammen med Maya Delorez, fordi de har det bedste, mest stilfulde og i særdeleshed mest behagelige ridetøj.”
– Mel Thijssen
Hvordan ser en typisk dag ud for dig?
– En almindelig dag for mig består primært i at ride. Jeg starter min dag i stalden kl. 7.45 og begynder at ride med det samme. De fleste dage er jeg færdig med at ride omkring kl. 17.00. Mellem ridningerne tager jeg mig af min hest sammen med min hestepasser.
Hvad er dit langsigtede mål inden for hestesporten?
– Mit langsigtede mål er at nå helt op i toppen af sporten ved at blive den bedste rytter, jeg overhovedet formår.
Hvilke er dine yndlingsprodukter fra MD?
– Mit yndlingsprodukt fra MD er helt sikkert Compression Breeches. De er så dejlige, strækbare og behagelige. Et virkeligt musthave!