Hvem er Matt Harnacke?

Matt Harnackes karriere startede på catwalken for det store internationale modemærke Emporio Armani, da han var 17 år gammel. I dag er Matt, udover at være en succesfuld model, også en af de mest fremtrædende influencere i verden inden for ridning og professionel rytter. Matt har flere hundrede tusinde følgere på de sociale medier og YouTube og blevet en stor rollemodel for ridefolket verden over. 

Men hvordan startede Matts modelkarriere egentlig? Hvorfor flyttede han fra Australien? Hvad er vigtigt at huske på, når man er en kæmpestor influencer inden for ridning? Og hvordan håndterer han hadefulde beskeder og misforståelser på nettet? Vi har netop haft en lille snak med Matt, hvor vi fik lejlighed til at stille ham alle disse spørgsmål. Læs videre for at lære Matt at kende.

Om Matt Harnacke

• Alder: 27

• Bor i: Holland 🇳🇱

• Beskæftigelse: Rytter, model og førende influencer inden for ridesport

• Instagram: @matt_harnacke
  
  

Ridekarriere 

Du begyndte at ride i en ung alder. Hvordan kom du i kontakt med en hest første gang?

– Jeg tror, jeg altid har været glad for dyr. Mine forældre havde venner, der ejede en rideskole, så min bror og jeg voksede nærmest op hos dem. Det er også der, jeg havde min første ridetime. På det tidspunkt var jeg otte år gammel, og det var i den alder, at det gik op for mig, at heste er noget, jeg virkelig er vild med – også selvom det indebar et væsentligt element af frygt, for jeg var ret frygtsom som barn. Men jeg var så interesseret, og det virkede så tiltrækkende på mig, at jeg blev ved med at bede mine forældre om flere timer, og min bror og jeg begyndte at få ugentlige ridetimer kort efter. Min bror og jeg gik faktisk til ridning sammen i et par år, før han fandt ud af, at det ikke rigtigt var noget for ham og stoppede. Han voksede fra det, og min interesse voksede bare.

I dag er du dressurrytter, og du har deltaget i en masse dressurkonkurrencer i løbet af din karriere. Hvorfor fangede dressur din interesse? 

– Jeg har altid godt kunnet lide ridebanespringning, men de heste, jeg har ejet, har aldrig været særligt gode til det. De har aldrig rigtigt været naturlige springere, så det skete nærmest automatisk, at jeg begyndte at ride dressur. Jeg er helt sikkert interesseret i ridebanespringning, men jeg går mere helhjertet ind for dressur.

Når man ser dine videoer, ser det ud som om, du har et virkelig tæt forhold til dine heste. Hvordan opbygger du sådan et forhold? Hvad mener du er vigtigt at have med?

– Først og fremmest tror jeg, at det er fordi, jeg ikke har mange, og det er meget nemmere at have et tæt forhold til dine heste, hvis du ikke har så mange af dem. Og der står ikke nogen bag mig, der tvinger mig til at gøre noget, jeg ikke har lyst til. Jeg er ikke nødt til at klare mig godt for nogle kunders skyld, og det er ikke nødvendigt for mig at føle ansvar for andre og deres mål. Min ridning er meget centreret omkring det, jeg har lyst til at lave, og jeg har opbygget mit eget skema og struktur omkring det. Jeg sørge altid for at få rigeligt med tid til at lave supersjove og forskellige ting. Selvfølgelig træner jeg meget på banen, men jeg er også altid ude at lave andre ting såsom ture i skoven, og jeg tror virkelig, at det er noget, der hjælper med til at lære en hest at kende. Mine heste er en forlængelse af min familie, og det har altid været noget, der har betydet meget for mig og noget, jeg har kunnet styre.

Hvor mange heste ejer du i øjeblikket?

– Jeg har selv fire i øjeblikket:

• Sureno: Andalusier-hingst

• Chase: Varmblods-vallak

• Emporio: Andalusier-hingst

• Bear: Amerikansk miniaturehest

• Etro: Andalusier-hingst

– Måske skulle jeg ikke råbe højt om det, men jeg overvejer at købe måske en mere. Jeg har set nogle virkelig smukke friesere for nylig, som blev præsenteret for mig. Det ville være vildt selv at have en. Jeg har altid været interesseret i at avle dem, for man har næsten ikke nogen friesere i Australien, så jeg blev virkelig fascineret af dem, da jeg flyttede til Holland. Men jeg så også denne her helt fantastiske hollandske varmblod, som jeg rigtig godt kunne lide, og så er jeg selvfølgelig vild med andalusiere – så det ved jeg ikke endnu. Jeg vil ikke forcere noget, men hvis en virkelig dejlig hest skulle krydse min vej, så vil jeg helt sikkert overveje det.

Professionel model

Udover at ride arbejder du også som model. Er det rigtigt, at du blev opdaget af talentspejdere under et ridestævne? Kan du fortælle os lidt mere om den dag?

– Ja, det er rigtigt. Som er det mest åbenlyse sted, det kunne ske – haha. Da jeg var 17 underviste jeg på en rideskole, og en dag fik jeg fri til at tage til et ridestævne og se nogle venner springe. Jeg kiggede på mine venner, og bagefter gik vi hen til en af de der pop-op-restauranter for at få noget at spise, og pludselig kom en kvinde hen til os. Jeg troede, hun ville tale med en af mine venner, så jeg blev meget overrasket, da hun kiggede på mig og sagde "Jeg kom faktisk over for at tale med dig", og så præsenterede hun sig selv, det modelbureau, hun arbejdede for, og bad om at mødes med mig for at få mig i stald som model. Og det er i store træk sådan, det begyndte.

Hvordan føltes det at blive spurgt? Var det en selvfølge for dig at takke ja?

– Faktisk var jeg allerede blevet spurgt af et andet modelbureau, da jeg var 16, men takkede nej. Jeg havde haft mange problemer med mit udseende, og jeg foretrak altid at holde mig i baggrunden, hvis det var muligt. Jeg var meget tynd som barn, og jeg tror, at det var svært for mig ikke at være den "normale type". Så det lå ikke helt til højrebenet at takke ja til hendes tilbud, men efter at have rådført mig med mine forældre, besluttede jeg mig for at give modeljobbet en chance.

”Jeg var sådan en, som smuttede, når der skulle tages gruppebilleder. Det var helt sikkert noget, jeg ikke ville være med til.”

– Matt Harnacke

Hvad skete der så? Hvor længe gik der, fra du havde skrevet under, til du begyndte at lave alle disse fantastiske opvisninger og optagelser? 

– Jeg havde mit første job ugen efter. Det var for et ugeblad ved navn Dolly, som ligner en udgave af "Teen Vogue" i Australien. Jeg var rædselsslagen, men jeg gjorde det. Og så gik det op for mig, at selvom jeg var så bange i begyndelsen, så blev det nemmere og nemmere. Ingen kan lære en, hvordan man skal føle sig godt tilpas foran et kamera. Det tager tid. Når man først har et vist antal timer under bæltet, så begynder man at få det bedre med det. I starten lavede jeg en masse jobs i Australien, og efter et halvt år var jeg med til min første modeturné i Europa. Da jeg kom tilbage, havde jeg været med til nogle virkelig store modeopvisninger i London, Paris og Milano med mærker som Dolce Gabbana, Emporio Armani og Georgio Armani. Og da jeg først havde dem på mit CV, gik det lige pludselig stærkt. Jeg blev booket til større kampagner, lavede flere modeturnéer og arbejdede mere internationalt. USA, Storbritannien, Asien... Jeg arbejdede over hele verden og begyndte at bo i en kuffert.

Hvad har modelkarrieren lært dig?

– Jeg har lært, at der er en plads til os alle. Jeg tror, at mange mennesker opfatter modelarbejde som noget, der vil få en negativ indvirkning på ens selvtillid og måske nedbryde dig. Men for mig har det været omvendt. Jeg formåede at acceptere mit udseende fuldt ud. I modelverdenen plejer de altid at vælge det "værste" billede, når man er på fotoshoots og -kampagner. Fordi de kigger på tøjet, lyset og alle de andre ting, man ikke lige tænker over. Da det gik op for mig, så begyndte det at rage mig en papand for at sige det ligeud. Jeg accepterede, at jeg skulle lave alle disse jobs, at de ville tage billeder af mig fra de værst tænkelige vinkler og derefter tage det dårligste og blæse det op på reklametavler, busser etc. – og det har jeg det fint med. Jeg gør bare mit arbejde, og hvordan jeg tager mig ud er subjektivt og ikke vigtigt.

Livet som en stor SoMe-profil

I dag har du omkring 700.000 følgere på Instagram og næsten 400.000 på YouTube. Hvorfor tror du, at de sociale medier er blevet så store? 

– Jeg tror min historie er lidt anderledes, og jeg tror også, at jeg har været i stand til at dele den på en interessant facon. Jeg er heldig at have haft nogle muligheder i livet, der har givet mig lov til at dele alle de forskellige dele af ridesporten, modelverden og den slags. Jeg mener også, at det er vigtigt, at man opfatter indholdet som underholdning. Jeg gennemser altid videoerne, jeg laver, inden jeg lægger dem op, og nogle gange synes jeg, de er kedelige og ikke særligt underholdende, og så offentliggør jeg dem ikke.

Hvad er det bedste ved dit job?

– At jeg har mulighed for at leve et så skønt liv. Først og fremmest er jeg min egen chef, og det elsker jeg. Men derudover er der alle de oplevelser og muligheder, jeg får, de mennesker, jeg får chancen for at møde, de nye kontakter jeg får, og at jeg nogle gange er de vildeste steder. Hver dag er forskellig og superspændende, og det er jeg virkelig glad for. 

Det kan være svært og hårdt at være en stor profil på de sociale medier. Føler du dig nogensinde misforstået? Har du bemærket, om folk har forudindtagede holdninger til dig?

– Jeg tror, at mange mennesker tror, at jeg er arrogant, inden de møder mig. Og jeg tror, at folk har den indstilling, fordi det er en meget udbredt stereotype inden for min profession. Men sådan er jeg slet ikke. Det meste af tiden ser jeg mig ikke engang i spejlet, jeg tager bare en hjelm på og så af sted. Jeg tror, at modeverden har den effekt på dig, for efter 10 timer med fotooptagelser, så gider man ikke se mere på sig selv. Jeg vil ikke sige, at jeg er hoven, det håber jeg ikke, og jeg har også hørt andre sige, at sådan er jeg ikke.

– Frem for alt respekterer jeg andre mennesker meget, og det er noget, mine forældre har indprentet mig fra en meget tidlig alder. Jeg tror, det er årsagen til, at jeg ikke oplever så meget online had. Jeg forsøger også at arbejde proaktivt og skabe læringsmuligheder i stedet for. For et par YouTube-videoer siden var jeg ude på en ridetur, og min hest havde kandar på. Jeg vidste, at det ville afføde en masse kommentarer og spørgsmål fra følgerne. Så i starten af videoen fortalte jeg nøje omkring valget af hovedtøj, og så var kommentarsporet stille. Nogle gange kan man vende noget fra at være noget negativt til at være en chance for at uddanne folk, og så bliver vi alle klogere.

Udover dine profiler på Instagram og YouTube har du også lavet online rideudsendelser, "Horseworld TV", med Jesse Drent. Kan du fortælle lidt mere om platformen?

– Jeg har altid syntes, at der inden for ridesporten har manglet forbindelser mellem medier og underholdning til den hesteverden, der ligger bag sporten. På fjernsynet var alt meget bedaget og gammeldags. Jeg syntes slet ikke det var interessant eller underholdende.Jesse og jeg syntes, at der i høj grad manglede forbindelse mellem hobbyryttere og topryttere. Ideen med HorseworldTV har hele tiden handlet om at forbinde hobbyryttere med topryttere på en underholdende måde gennem flere forskellige medier. Og det er det, vi har gjort siden november sidste år. 

Du og Jesse ser ud til at have en fantastisk kemi. Når I bor, arbejder og rejser sammen, hvordan vil du så sige, at I supplerer hinanden?

– Jesse og jeg supplerer hinanden godt. Først og fremmest tror jeg, at vi har forskellige syn på verden, hvilket er godt, for hvis vi var alt for ens, ville det ikke gå. Vi kan også begge to godt lide at grine rigtigt meget. Vi forsøger altid at se tingene fra den lyse side, og vi tager ikke hinanden alt for alvorligt. Vi gør altid tingene for at have det sjovt. Ingen af os har store bekymringer om, hvad andre vil sige til det. Selvfølgelig opfører vi os ordentligt, men vi vil bare have det sjovt og nyde det. Vi føler os så privilegerede ved at have fået denne chance, så vi får mest muligt ud af tilværelsen.

Flytningen fra Australien

Du har nu boet i Holland i et par år. Hvad fik dig til at flytte til Holland?

– Det er et godt spørgsmål. Til at begynde med vidste jeg ikke, hvor jeg ville hen, men jeg ville have, at det var et land med hestetraditioner, og jeg ville ikke bo på endnu en ø. Jeg ønskede ikke at opleve, at jeg ikke kunne køre over grænserne i bil, hvis det var det, jeg ville, og så var der ikke så mange muligheder tilbage. Jeg kendte nogle mennesker her i Holland. Det er en stor hestenation, alle taler engelsk, det ligger supercentralt i Europa, og flyveturen til Storbritannien tager kun 45 minutter. Der er mange ting, der har ført mig hertil – det er et smukt land. 

Det er virkelig modigt at flytte til et helt fremmed land. Det er også virkelig modigt at kaste sig ud i en ny branche og begynde som model. Det lader til, at du foretager dig mange modige ting. Har du altid være sådan en, der siger ja til muligheder og eventyr?

– Jeg tror, meget af det rent faktisk skyldes naivitet, og det er virkelig skønt, for mange gange gennemtænker jeg ikke rigtigt konsekvensen af det, jeg siger ja til. Jeg tænker ikke over alle de værste ting, der kunne ske, men er mere sådan "Arj, det lyder spændende. Det må jeg prøve". Lidt som en femårig, ikke? Og det er nok meget godt, for hvis man tænker over alt besværet, så afholder det en fra at gøre mange ting. Jeg har oplevet, at de fleste gange, jeg bare har sagt ja til en chance, så har det altid kunnet betale sig.

Maya Delorez x Matt Harnacke

Hvad var det ved Maya Delorez, der fangede din interesse?

– Først og fremmest har jeg kendt jeres brandambassadør Carl Hedin i noget tid, og da han lancerede sin kollektion sammen med jer, ville jeg gerne støtte ham. Jeg fik produkterne, prøvede dem og tænkte "Wow! Dem kan jeg virkelig godt lide”. Jeg prøver normalt tøj i omkring to uger, før jeg anbefaler noget, og i det tidsrum oplevede jeg, at jeg rakte ud efter produkterne, når jeg åbnede mit klædeskab. Det var tøj, jeg virkelig gerne ville have på, og noget jeg oprigtigt ønskede at fortælle om. Da jeg gjorde det, fik jeg også fantastisk feedback fra mine følgere.

Har du nogen yndlingsprodukter?

– Det produkt, jeg mest plejer at gribe fat i er de sorte ridebukser med grønne linjer på lommerne, der hedder Felix Sport Breeches. Dem har jeg på hele tiden. Jeg er virkelig vild med de bukser. Og så elsker jeg jeres Tech Polos. Jeg har dem alle tre – Ville, Freddie og Rodger. Jeg rigtig glad for pasformen, materialet og kvaliteten. Det er mine favoritter for tiden. Og så selvfølgelig strømperne. Haha – de er også rigtigt gode.

Du har på få år opbygget så meget med dit firma, heste, sociale medier og den slags. Hvis du ser på fremtiden, hvordan forestiller du dig så, at det vil gå?

– Det er et virkelig godt spørgsmål. Jeg er rigtig glad for, at jeg ikke kan svare på det, for hvis jeg havde vidst, hvad jeg ville, dengang jeg voksede op, så ville jeg ikke være der, hvor jeg er i dag. Jeg er ret glad for ikke at have en gennemtænkt plan eller strategi for fremtiden, og jeg håber, at jeg heller ikke fremover får noget at vide i forvejen. Jeg glæder mig virkelig til at se, hvad fremtiden bringer.

Fem hurtige spørgsmål

Catwalk eller dressurkonkurrence? 
– Det er megasvært! Der er ikke noget, der kan måle sig med følelsen af at gå ned ad en catwalk – men heste er min store lidenskab. Hvis jeg skulle vælge ét øjeblik, så er det catwalken. Fordi man har været igennem alle de der castings og opvisninger, der sidder en masse mennesker og venter, og der er medier og kendisser overalt. Det handler om en gåtur på 45 sekunder, men energien er kæmpestor. Og den fornemmelse man har, er fuldstændigt vild. Mit svar ville være catwalken pga. den følelse, man får, når man er midt i det. 

Yndlings sociale medie?
– Instagram.

Vallak, hingst eller hoppe?
– Hingst – helt sikkert.

Yndlingsemoji?
– Åh, jeg har et par stykker ... Jeg kan lide den stærke arm (💪) og ansigtet, der smiler, men også har en enkelt tåre (🥲).

Australien eller Europa?
– Europa.

Hvilken madret er du bedst til?
– Som jeg selv laver? Ikke nogen... Jeg HADER at lave mad. Hver morgen laver jeg spejlæg på ristet brød med et lag trøffelmayonnaise nedenunder. Det lyder underligt, men jeg kan garantere for, at det er rigtig godt.