I sidste uge kunne vi endelig meddele, at Nina Rademaekers er vores nye Brand Ambassador. Nina, som også er kendt under navnet Ninas Rader, er et vaskeægte multitalent. Allerede i en tidlig alder kom hun på det svenske ponylandshold, og Nina Rademaekers blev et navn, man skulle regne med. Siden da har hun redet på landsholdene for Pony, Junior, Young Rider og U25. Ved siden af sit dressurarbejde har Nina også en blog, en Instagram-profil, en podcast og en YouTube-kanal, som alle er veletablerede i hesteverden. Hun bruger disse platforme til at inspirere andre til at turde følge deres drømme – og vi er helt sikkert inspireret.

Hvordan begyndte det hele?

Nina, lad os starte fra begyndelsen. Hvorfor begyndte du at ride?

– Min mor har altid været hestepige, og hun havde sin egen hest, da hun var yngre. Da jeg var lille, red hun på en rideskole, og det var sjovt at følge med hende og se på. Jeg har altid været fuldstændigt vild og gal med heste. Jeg benyttede enhver chance for at være sammen med heste, og jeg red på pony ved enhver given lejlighed. Jeg var hooked fra en tidlig alder, og da jeg var omkring fem år gammel fik jeg lov til at tage på dagridelejre om sommeren, som så senere blev til ridelejre med overnatning. I en alder af seks eller syv år startede jeg på rideskolen, og derefter er det bare gået slag i slag.

Hvor længe tog det, fra du begyndte at ride på rideskole, til du fik din allerførste hest selv?

–Da jeg var ti havde min mor sørget for, at hun og jeg lejede heste en sommer, en pony til mig og en hest til hende. Det blev helt vildt, for den pony, vi havde lejet var ikke redet til endnu, men det vidste vi ikke. Damen, vi lejede hestene af, troede at ponyen blot skulle agere selskabsdyr for den store hest, og at vi ikke skulle ride på den. Men hun havde medsendt saddel og grime, så det var lidt mærkeligt. Enya, som ponyen hed, var heldigvis meget godmodig, og vi blev hurtigt knyttet til hende, selvom hun på det tidspunkt ikke var redet til. Hun var en Welsh Cob med en lang lys manke, fire hvide sokker og en stor blis. Hun lignede virkelig "my little pony". Vi fortsatte med at leje hende, og da sommeren var gået sendte vi hesten tilbage, men forlængede lejeperioden af Enya. Idéen var at leje hende i et år, men til jul overraskede min mor mig ved at give mig Enya i gave. Det var slet ikke meningen, at jeg skulle have en pony. Men så lejede vi hende, og vi svingede sammen med det samme.

 
I dag er du dressurrytter, men har det altid været sådan? Hvornår begyndte du at fokusere på dressur?

– Enja var som sagt ikke tilredet, da jeg begyndte at ride på hende, så hun var en renvasket tavle. Jeg red lidt af hvert på hende: Dressur, ridebanespringning og military. Men det gik hurtigt op for mig, at det var dressur, vi begge var bedst til og bedst kunne lide. Efter blot fire år deltog vi i det svenske mesterskab for ponyer sammen. I starten havde vi ikke nogen planer om at konkurrere. Min mor har altid været en stor støtte, men har aldrig pacet mig til at konkurrere. Det var noget, jeg selv ville. Vi syntes, det kunne være sjovt at stille op, så vi prøvede, og det gik godt.

Din konkurrencekarriere startede i en ung alder. Nu hvor du ser tilbage, er der så et særligt minde, du er specielt stolt af?

– Uha, ja. Jeg har masser af gode minder fra mine år med pony. Både fra store konkurrencer og hverdagsøjeblikke. Jeg red f.eks. på min pony José i Globen i Stockholm, hvilket var en kæmpe fornøjelse. Og vi blev også nummer to ved Falsterbo Horse Show. Men jeg husker også den første ridetime, hvor det lykkedes mig at få Enya til at ride frem til biddet. Det var en helt vild fornemmelse og en kæmpe præstation på det tidspunkt. Haha!

I efteråret 2019 købte du en seks år gammel vallak, Impress Me, i Holland. Kan du fortælle lidt mere om ham? Du har tidligere beskrevet Melvin, som han kaldes, som en "rigtig Nina-hest". Hvad betyder det?

– Melvin er en skikkelig hest. Han er utroligt positiv og venlig over for alt og alle. Han har også masser af energi, og det har været udfordringen med ham. At få brugt den energi rigtigt og få ham til at fokusere på mig, uanset hvad der ellers sker omkring os. Han er altid parat til at arbejde og yde sit bedste, og når jeg rider på ham, kan jeg tydeligt mærke, at han altid leder efter det "rigtige svar". Jeg tror, det er den af hans kvaliteter, jeg sætter mest pris på. Det, at han hele tiden forsøger at gøre det rigtige – hans arbejdsmoral er virkelig fantastisk. Melvin er også en meget hyggelig hest, lidt ligesom en hvalp. Han er ikke fræk, og hvis han var et menneske, ville han helt sikkert være en rar og lidt naiv person, som tror det bedste om alt og alle.

De tre vigtigste kvaliteter hos en hest er ifølge Nina

• Energi
  "At hesten er villig til at arbejde og nyder det."

• Arbejdsmoral
  "At hesten har en positiv tilgang til arbejdet og forsøger at finde de rigtige svar på de opgaver, du giver den. En hest skal være nysgerrig."

• Ærlig
  "Kan synes som et underligt ord, men hesten skal være knyttet til dig og stole på dig. Det er lidt svært at forklare, men jeg kan godt lide blide heste, som man har et bånd til. Heste, der har tillid til mennesker."
  
  

Da du købte Melvin, havde han kun været med i et par enkelte konkurrencer for ungheste i Holland og var et ret ubeskrevet blad mht. træning. Hvad vil du mene er vigtigt at tage i betragtning, når man skal i gang med at træne en hest? 

– Først og fremmest synes jeg, at det er meget vigtigt at skræddersy al træning til den enkelte hest. Men man skal også huske, at træning af en hest er så meget mere end bare dressurrutinerne, eller at den skal lære schenkelvigning, skifte gangart og lave piruetter. Der er mange andre ting, som hesten også skal lære. Eksempelvis skal den lære at gå op i en trailer, blive skoet og være i nye omgivelser – og kunne ride gennem røgmaskiner på fotooptagelse med Maya Delorez, haha! Spøg til side, men det er vigtigt, at den slags også er en del af træningen. Alle heste giver forskellige udfordringer, så jeg synes det er vigtigt at kigge på hver enkelt hest og vurdere, hvad den skal trænes i. Læg en plan, og se tiden an. Både for din og hestens indbyrdes tillid, men også af hensyn til din sikkerhed. For mig er det vigtigt at gøre tingene i ro og mag, og det har jeg helt sikkert gjort med Melvin. Jeg vil gerne gøre det i et tempo, hvor jeg føler, at vi får nogle gode oplevelser og ikke for hurtigt slår større brød op, end vi kan bage.

Sammen med din tidligere hest Dorano red du og konkurrerede på internationalt Grand Prix-niveau. Hvordan føles det at "gå et trin ned" i konkurrencemæssig henseende og vælge en yngre og mere uerfaren hest?

– Jeg synes, det er alletiders. Udfordringerne ved at ride en lettere dressurklasse med Melvin føles lige så stort som at ride International Grand Prix med Dorano. For mig er udfordringen altid forbundet med det udgangspunkt, man har som hold. Jeg synes, det er virkelig fedt at tage hele rejsen sammen. Men jeg er naturligvis spændt på og motiveret for at komme tilbage til de større konkurrencer. Af alle de heste, jeg har haft, synes jeg, at Melvin har de bedste kvaliteter og det største potentiale. Så jeg håber at nå endnu længere med ham, når vi når dertil.

”Jeg har store planer med Melvin og håber at få mulighed for at ride i nogle sværere klasser og konkurrencer fremover. Men det føles også rigtig dejligt at kunne forme ham fra starten af.”

– Nina Rademaekers

Det kan være svært at svare på lige nu, hvor der både er pandemi og EHV1-udbrud, men hvornår kan vi forvente at se dig og Melvin ride konkurrence?

– Næste weekend stiller vi op for første gang sammen. Vi skal konkurrere to dage i træk med et program, der er ret enkelt og ligetil for Melvin fra et teknisk synspunkt. Jeg vil ikke have, at det tekniske skal være det sværeste ved den første konkurrence, men hellere at der bliver lagt vægt på alt det udenom. Alene det at bevæge sig fra opvarmningsområdet til konkurrencebanen bliver noget nyt for ham.

Hvad motiverer dig inden for sporten?

– Når man har trænet noget i lang tid og så fornemmer, at hesten forstår det. Den udvikling og det bånd, man opbygger med sin hest, er meget motiverende. Og så kan man se sig tilbage og se, hvor langt man er nået. Det er også derfor, jeg oprindeligt startede min blog. Det er en god måde at kunne se tilbage på, hvor meget man har udviklet sig. Derudover synes jeg også det er supersjovt og motiverende at konkurrere.

Arbejdet med de sociale medier

Dit fulde navn er Nina Rademaekers – men mange kender dig som Ninas Rader. Hvordan kan det være?

– Mit efternavn er Rademaekers, men da jeg skulle starte min blog, gik det op for mig, at ingen ville finde den, hvis jeg kaldte mig det, fordi det er for svært at stave til og udtale. Jeg overvejede andre muligheder og syntes, at Ninas Rader lød sjovt. Det er til dels, fordi det svenske ord "rader" betyder linjer, og på min blog skriver jeg jo dagligt linjer om mit liv og mine erfaringer. Men også fordi det ligner mit rigtige navn. Og så har det bare hængt ved siden da. Det er sjovt, fordi jeg har lagt mærke til, at mange følgere på Instagram f.eks. tror, at det er mit rigtige navn.

Nu er du en fremtrædende rytterfigur på de sociale medier, og udover din kendte blog har du også en podcast, en Instagram-konto og en YouTube-kanal. Hvorfor tror du, at du har fået så stor succes på de sociale medier?

– Åh, det er et svært spørgsmål. Da jeg startede min blog, havde jeg netop købt en hest ved navn Bizet, som var noget af en projekthest og ret vanskelig. På bloggen delte jeg både mine op- og nedture, hvilket jeg tror, mange satte pris på. Jeg skrev ikke kun, når noget var gået godt, men også når vi f.eks. røg ud af en konkurrence, fordi Bizet stejlede og sådan noget. Og jeg bemærkede tidligt, at folk syntes, det var interessant at følge, og at mange kunne identificere sig med det. Så i starten tror jeg, at det var det, folk syntes var rart ved mine sociale medier, at jeg var ærlig omkring mine op- og nedture. Jeg tror også, at folk måske har fundet det interessant at følge mig, når jeg konkurrerer på højt plan men ikke arbejder med heste på traditionel vis.

Ninas bedste tips til succes på de sociale medier

• Opdater ofte. Selv da jeg kun havde fem læsere, opdaterede jeg min blog 3-4 gange om dagen. Jeg forsøgte at opføre mig, som om jeg havde mange læsere, bare for det tilfælde at jeg en dag skulle få det.

• Find din niche, og det, du synes er interessant at dele. For mig er det heste, men for andre kan det være madlavning.

• Vær dig selv. Nogle mennesker forsøger at passe ind og opføre sig på en bestemt måde, og det tror jeg, folk gennemskuer. Forsøg at være dig selv på dine kanaler, for det vil nok blive virkelig svært i længden, hvis du er nødt til at være en anden.
  
  

Dit indhold på de sociale medier er meget ukonventionelt og spontant, mens du samtidigt virker, som om du er en meget velforberedt og professionel person, der ikke overlader noget til tilfældigheder. Hvor meget i forbindelse med dine kanaler er strategi, og hvor meget er ren følelse?

– Jeg vil mene, at jeg er meget spontan på mine kanaler. Når det kommer til samarbejder og den slags, så kommer det naturligvis an på setuppet. Nogle samarbejder kræver lidt mere planlægning, men jeg forsøger alligevel at gøre det interessant. En del af mit indhold er faktisk ting, der bliver optaget "i øjeblikket". Podcasten skriver vi eksempelvis hverken manuskript eller noget til. Vanessa og jeg finder blot på nogle emner, og så tager vi den derfra. Det meste er spontant, og det er også det, jeg synes bliver bedst.

Du har opdateret din blog lige siden 2012. Nu her ni år senere, kan du så fortælle noget om dig selv, som ikke mange kender til?

– Jeg har et kæmpestort hoved, jeg er kvart hollænder, er højrehåndet men spiser med venstre og har mødt Justin Bieber. Det er det, jeg kan prale mest af.

Inspiration

Hvem eller hvad inspirerer dig, uanset om det handler om heste eller ej?

– Jeg har ikke nogen specifik rytter eller person som rollemodel, men der er flere, jeg finder inspirerende. Inden for rideverden synes jeg f.eks., at Cathrine Dufour rider virkelig godt. Men jeg bliver også meget inspireret af folk, jeg møder i hverdagen. Nogle gange møder jeg folk, hvor jeg tænker "Wow, det er virkelig et inspirerende menneske!", og det kan f.eks. være, fordi vedkommende har en dejlig personlighed eller er rummelig og opmuntrer andre. Det er sådan, jeg gerne vil være og gerne vil opfattes, så det bliver jeg inspireret af.

Afslutningsvis, hvad er dine bedste tips til unge hestepiger og -drenge, der drømmer om en succesrig konkurrencekarriere inden for hestesport?

• Rid en masse – jo mere du rider, jo bedre bliver du til det.  

• ... Men lige så vigtigt tror jeg, det er at se andre ride og lære af dem. 

• Forsøg at være i omgivelser, hvor du kan se og blive inspireret af mennesker, som laver det, du gerne vil lave.

• Spørg løs! Hav mod til at tage imod hjælp fra andre, som er kommet videre og ved mere end dig.  

• Og husk altid at have det sjovt. Min mor har altid mindet mig om, at vi rider og konkurrerer for at have det sjovt. Selvom det ikke går godt i forhold til resultaterne, kan man stadig have det sjovt og gøre det til en god weekend. Det er selvfølgelig naturligt at blive skuffet, det kender jeg godt fra mig selv. Men man skal kunne hoppe ud af konkurrenceboblen for at se tingene i et større perspektiv. Når alt kommer til alt, så er det at være til en konkurrence med en sund og rask hest i sig selv fantastisk.

Fem hurtige spørgsmål til Nina

Din yndlingsårstid at ride i?
"Det må blive forår. Så skinner solen, men det er ikke for varmt."

Din yndlingsemoji?
"Hm ... det er et svært spørgsmål. Jeg kan godt lide at bruge emojier, som folk ikke forventer. Men jeg kan vældig godt lide den med de tre hjerter rundt om hovedet (🥰). Jeg har også en "hadeemoji", som jeg virkelig synes er frygtelig. Det er den med det ubehagelige smil (🙂) Den ser glad ud, men ikke sådan rigtig glad. Haha!"

Hoppe eller vallak?
"Vallak." 

Pakke høposer eller muge ud i stalden?
"Muge ud i stalden, for jeg er allergisk over for hø."

Yndlings dressurbevægelse?
"Hvis jeg skulle vælge, ville jeg sige hurtige skift i sekvenser."