Ambassadør:
Nina Rademaekers
Det er officielt. Vi kan endelig offentliggøre den spændende nyhed om, at den professionelle rytter og profil på de sociale medier Nina Rademaekers er Maya Delorez’ nye ambassadør.
Amanda
Wed 21 Apr - 21
Ambassadør:
Nina Rademaekers
Det er officielt. Vi kan endelig offentliggøre den spændende nyhed om, at den professionelle rytter og profil på de sociale medier Nina Rademaekers er Maya Delorez’ nye ambassadør.
Amanda
Wed 21 Apr - 21
”Jeg har nærmest ikke taget mit Maya Delorez-tøj af, siden jeg prøvede det første gang. Derfor føles det bare så rigtigt og fantastisk at være blevet ambassadør for Maya Delorez.”
– Nina Rademaekers
Den professionelle rytter Nina Rademaekers er et vaskeægte multitalent. Nogle kender hende bedre under navnet Ninas Rader, der er hendes alias på de sociale medier og navnet på hendes blog, som hun har haft siden 2012. Nu om stunder lever Nina udelukkende af sin tilstedeværelse på de sociale medier, hvor hun deler indhold om sit liv som dressurrytter. Et liv, der følges af ryttere over hele verden. Nina har for længst passeret 100.000 følgere på Instagram, hvilket gør hende til en af Sveriges største influencere inden for ridning.
Nina har siden sin tidligste barndom været en ivrig rytter. Da hun var ti år gammel fik hun sin første pony, Enya, som hun stillede op med til de svenske mesterskaber i dressur kun tre år senere. Det blev starten på det, der skulle blive til en succesrig konkurrencekarriere, og Nina har indtil videre deltaget på landsholdet som juniorrytter, ungdomsrytter, U25-rytter og seniorrytter.
I efteråret 2019 købte Nina sit fremtidige håb, den seksårige vallak Impress Me. Ifølge Nina er Melvin, som hesten også kaldes, en "følsom hest med enorme kræfter". Hos Maya Delorez er vi enige – Nina og Melvin er et drømmepar og helt sikkert et team, man skal holde øje med fremover.
Hos Maya Delorez sætter vi pris på Ninas utroligt professionelle tilgang, ikke kun i forbindelse med konkurrencer, men også i arbejdsmæssig forstand. Sammen med hendes dygtighed og eksemplariske holdning som rytter gør det hende til en rollemodel både for unge og mere erfarne ryttere. Vi er utroligt stolte over at kunne præsentere denne ambassadørudnævnelse, og vi ser frem til vores samarbejde.
– Jeg er virkelig glad for, at Nina er Maya Delorez' nye brandambassadør. Jeg har fulgt Nina gennem mange år og har været vidne til, hvordan hendes udvikling er sket med raketfart både inden for ridesporten og på de sociale medier. Udover at være en succesrig rytter og iværksætter anser jeg også Nina for at være en vigtig rollemodel. En rollemodel, fordi hun har vovet at forlade den slagne vej og fulgt sine drømme. Ved at følge sin egen vej har Nina egenhændigt opbygget et stærkt brand, som nu er blevet hendes livsgrundlag. Det er inspirerende! siger Madelene Törnblom, administrerende direktør og grundlægger.
Om Nina Rademaekers
Alder: 31
Bor i: Stockholm, Sverige 🇸🇪
Beskæftigelse: Professionel rytter og influencer
Instagram-konto: @ninasrader
”Det er en ære for mig at kunne samarbejde med sådan et moderne, innovativt og sportsorienteret firma som Maya Delorez. Jeg bruger deres tøj til daglig, og jeg er vild med kvaliteten, pasformen og designet. En af mine absolutte favoritter er deres Compression Breeches, der giver sådan en dejlig fornemmelse i sadlen. Jeg glæder mig til en masse spændende projekter sammen med dem i fremtiden.”
– Nina Rademaekers
Tre spørgsmål til Nina
Inden vi offentliggjorde vores samarbejde, fik vi chancen for at låne Nina til en hurtig snak. Blandt andet snakkede vi om, hvordan Ninas hverdag ser ud i øjeblikket, om hendes planer for 2021, og hvad hun glæder sig mest til i år.
Vi har alle været igennem vanskelige forhold inden for det sidste år, og pandemien har påvirket os alle sammen på den ene eller den anden måde. Hvordan ser en normal dag ud i Nina Rademaekers liv lige for tiden?
– Jeg plejer at gå i stalden om morgenen for at ride og passe Melvin. Enten træner jeg, eller også rider jeg selv, det varierer lidt. Bagefter tager jeg hjem og spiser frokost. Så plejer jeg at arbejde på mine sociale medier om eftermiddagen og går en lang tur med hundene. I en vis udstrækning kan jeg selv tilrettelægge min arbejdsdag, som jeg vil, det er det, der er så dejligt ved at arbejde med sociale medier. Normalt er jeg mest produktiv efter aftensmaden. Det er på det tidspunkt, jeg kan lide at sidde ned og redigere videoer, billeder og den slags. Jeg er bedst til at arbejde om eftermiddagen og om aftenen, så jeg er oftest i stalden om morgenen.
Udover det samarbejde, vi nu indleder, har du så andre planer for 2021, som du vil dele med os?
– Der er meget, der er blevet aflyst i år pga. pandemien og EHV1-udbruddet. F.eks. Göteborg Horse Show. Det ville have været tredje gang, jeg skulle arbejde sammen med dem og deres sociale medier, men det blev desværre aflyst pga. hesteherpes. Der er mange ting, som føles virkelig usikre i år. Normalt er der meget, der skal planlægges i forbindelse med disse events, og nu er alt sat på pause. Men jeg håber virkelig at få lejlighed til at deltage i en konkurrence sammen med Melvin for første gang. Det bliver så sjovt.
Hvis man ønsker at følge dig på din rejse, hvor kan man så finde dig henne?
– Jeg er aktiv på Instagram, og min profil er @Ninasrader. Jeg har også en blog, en podcast og en YouTube-kanal. Så jeg findes på ret mange platforme. Måske keder du dig, så kan du se en YouTube-video. Hvis du er i humør til at læse, kan du bruge bloggen. Hvis du laver andet ved siden af, kan du lytte til podcasten osv. Du behøver faktisk ikke undvære mig så meget som et sekund, hvis du ikke vil, haha!
Sjov detalje: Ninas bedstefar var fra Holland, så det er ham, hun har efternavnet fra. Måske er det derfor, at Nina og hendes hollandske varmblodshest Melvin er sådan et godt match.