Michael Duffy er vokset op i en hestefamilie og har altid vidst, at han ville dyrke springridning. Som blot 17-årig flyttede han hjemmefra for med sine egne ord at ”give det en chance”, og nu konkurrerer han med jævne mellemrum på 5-stjernet niveau. Hans meritter tæller blandt meget andet en sølvmedalje ved EM i 2023 og en sejr ved Longines Global Champions Tour Grand Prix i Miami i 2024. 

I dette interview lærer vi Michael bedre at kende, og hører, hvad der har inspireret ham i løbet af hans karriere, og hvilke mål han har i fremtiden. 

Om Michael Duffy

• Født: Den 12. oktober 1994

• Bor i: Tyskland

• Stiller op for: Irland 🇮🇪

• Disciplin: Springridning

• Instagram: @duffy_michael1
  
  

Vi lægger ud med at stille et spørgsmål, som nok mest kan betegnes som værende en smule eksistentialistisk:

Hvordan ville du beskrive Michael Duffy for dem, der ikke kender dig?

– Jeg er nok ret stille. Jeg er ikke verdens mest snakkesaglige person. Og målrettet. Når det kommer til heste og min karriere. Det er jeg meget fokuseret på. Hvordan ville jeg ellers beskrive mig selv? Hm. Det ved jeg ikke rigtig – jeg er nok ret kedelig, haha!

Hvordan blev du involveret i hesteverdenen?

– Min bedstefar byggede baner, og han byggede over hele verden. Han byggede på Spruce Meadows, ved Verdensmesterskaberne i Dublin, ved London Olympia og ved stævner i Australien og Libyen. Han byggede baner overalt. Min far var også springrytter, og han red på et meget højt niveau, da han var yngre, og repræsenterede Irland på Nations Cup-niveau mange gange. Så var det, jeg og ponyerne kom til, og så var det det.

I betragtning af bedstefarens og farens karrierer, er det nok ikke nogen overraskelse, at det altid har været en selvfølge for Michael at fokusere på springridning. Men han forklarer, at da han var yngre, var han også meget interesseret i hestevæddeløb. 

– Jeg var på et tidligt tidspunkt også meget interesseret i hestevæddeløb. Jeg plejede at ride fuldblodsheste, da jeg var yngre. Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg var god nok til det, for problemet var, at jeg samtidigt var nået alt for langt inden for springridning. Jeg havde allerede fået stor succes med ponyer i juniorrækkerne og den slags, så det ville have været en stor forandring bare at droppe det. 

”Man er nødt til at lytte til hesten. Den fortæller dig, når den er klar. Nogle heste har brug for lidt mere tid, men hvis man kan bide tænderne sammen og vente på det, så sker det.”

– Michael Duffy

Hvad mener du, er de vigtigste egenskaber for en succesfuld springrytter?

– Noget, som Helena Stormanns fortalte mig, som jeg stadig husker, er, at det er et maraton og ikke en sprinterdistance. Og det er virkelig sandt. Jeg var nok en lille smule utålmodig, da jeg var yngre. Ikke at jeg er den mest tålmodige person nu, men jeg er helt sikkert meget mere tålmodig. Man skal huske, at for at opbygge en karriere, så skal man holde hest i lang tid. Hvis du bliver ved med at gøre de rigtige ting sammen med hesten, så betaler det sig. 

Han understreger vigtigheden af tålmodighed ved at tilføje:

– Jeg øvede spring med en fireårig, en femårig og en seksårig her til morgen, og de er alle på helt det samme niveau og springer 90 cm. Og det selvom en af dem er to år ældre end den yngste. Hun havde fået et føl, og hun var ikke klar. Nu er hun, og hun er faktisk ret klog. Men man er nødt til at lytte til hesten. Den fortæller dig, når den er klar. Nogle heste har brug for lidt mere tid, men hvis man kan bide tænderne sammen og vente på det, så sker det. 

Hvad er dine langsigtede mål som sportsudøver?

– Jeg synes, at OL er topmålet. Men i den nærmeste fremtid er der Verdensmesterskaberne i Aachen i 2026. Før da skal vi til Wellington i tre måneder, og så er der Nations Cups og Europamesterskaberne til sommer. Der er naturligvis også et par Grand Prix’er og andet, man godt lige vil have med undervejs. Jeg deltager nok ikke i helt så mange stævner, som jeg gjorde sidste år, men vil nok forsøge at fokusere lidt mere på Nations Cups. Jeg vil også satse på et par af Rolex-stævnerne i slutningen af sæsonen, som f.eks. dem i Dublin og Bruxelles.

”Alle vil være nummer et inden for sporten og vinde Grand Prix’er og OL og alt sådan noget. Men den, der først og fremmest skal inspirere dig, er egentlig dig selv.” 

– Michael Duffy

Hvem eller hvad inspirerer dig, uanset om det handler om heste eller ej?

– Jeg tror ærligt talt, at der er mange måder at anskue det spørgsmål på:

• For mig er det den appetit, jeg har på sporten. Alle vil være nummer et inden for sporten og vinde Grand Prix'er og OL og alt sådan noget. Men den, der først og fremmest skal inspirere dig, er egentlig dig selv. Du skal ville det. Og det er meget nemt at sige, at du gerne vil, men rent faktisk at gøre det, er en anden sag. 

  
  

• Fra et rideperspektiv så er der så mange dygtige ryttere i øjeblikket. Jeg tror ikke, man skal fokusere på blot én rytter. Prøv at se den finføling, Marcus Ehning, rider med – det er formidabelt. Og Harrie Smolders – den akkuratesse, han rider med. Jeg kan huske fra dengang, jeg var barn, at Eddie Macken, som har heltestatus i Irland og var en stor rytter i 80'erne, var ham vi elskede at se gamle videoer af. Men der er mange andre – man kan lære noget af alle. Som sagt arbejder jeg nu tæt sammen med Helena Stormanns, og hun har selv bidraget meget til sporten og er en stor hjælp. 
  
  

• Og så er der naturligvis hestene. Det er ikke et kontorjob, hvor vi bare tager ind og rider på nogle heste. Det er døgnet rundt, alle ugens dage. For nylig var jeg hjemme i Irland i et par dage for at slappe af, og jeg gik rundt som en løve i et bur og vidste ikke, hvad jeg skulle stille op med mig selv. Jeg er mere afslappet, når jeg er sammen med heste.

Hvis du kunne sige noget til dit yngre jeg, hvad skulle det så være? 

– Det ville helt sikkert være noget om den tålmodighed, jeg talte om tidligere. Jeg ville sige til mig selv: ”Det skal nok komme”. Da jeg forlod Shane Breen’s som 19-årig, havde jeg to heste, og ingen penge eller noget, så jeg fik lifts til stævnerne af nogle af de lokale. Jeg red ved min første Nations Cup to år efter. Så jeg forsøger at fortælle mig selv, at jeg blot skal lade tingene gå sin gang, og ikke forsøge at forcere det så meget. 

”Jeg elsker spændingen ved at blive kastet af en treårig hest, og jeg elsker at konkurrere ved Grand Prix og alt derimellem.”

– Michael Duffy

Hvad holder du mest af: stævner, træning af andre ryttere, eller træning af ungheste?

– Jeg kan ærligt talt sige, at jeg nyder det hele. Alle elsker selvfølgelig det halvandet minut, hvor man er på banen ved et 5-stjernet stævne eller Grand Prix eller mesterskab, for det er jo fantastisk. Men jeg har redet to treårige her til morgen, og jeg elsker også at tilbringe tid sammen med dem. Jeg har masser af ryttere, som har trænet hos mig tidligere, og jeg er meget stolt af dem. Jeg elsker simpelthen heste, og jeg elsker alt ved det. Jeg elsker spændingen ved at blive kastet af en treårig hest, og jeg elsker at konkurrere ved Grand Prix og alt derimellem. 

Hvorfor tror du, at Irland er så stort et kraftcenter inden for springridning?

– Der er vel mange forskellige årsager, tænker jeg. Først og fremmest er heste meget tilgængelige i Irland. Vi har masser af heste og ponyer. Det er nemt at få fat i en og tage på rideskole og få mulighed for at ride. Hvis du sammenligner det med mange andre steder, som f.eks. USA, hvor det er meget dyrt at ride. Her er der bare så mange muligheder.

Men Michael tilføjer, at der også er udfordringer.

– Til et vist punkt er det ret svært at nå toppen i Irland, ganske enkelt fordi vi er det vestligste punkt i Europa, og det tager to dage bare at nå til Calais, så det bliver ret besværligt i længden. Men hvorfor er der så mange dygtige irske ryttere? Det er fordi konkurrencen er så intensiv, mens du er ung. Jeg kan huske, da jeg voksede op, så stod slaget hver eneste weekend mellem Bertram Allen, Eoin McMahon, Michael G Duffy, Kellie Allen, Emily Turkington og mig. Og der var så mange af os, at det var knald eller fald ved hvert Pony Grand Prix. Konkurrencen om at komme med til de europæiske mesterskaber for pony var benhård.

– Der er også det ved det, at hvis man vil have succes, så er man nødt til at flytte hjemmefra. Eller – det er man måske ikke, men 90 % er i hvert fald. Hvis du er klar til at forlade dine trygge rammer derhjemme og din familie, sådan som jeg gjorde det, da jeg var 17, er det en stærk hensigtserklæring – et tegn på, at du virkelig vil det. 

”Jeg slog mig i tøjret for at komme af sted og videre til større stævner og prøve bedre heste og bare forsøge at give det en chance.”

– Michael Duffy

Hvordan var det at flytte hjemmefra, da du var 17?

– Jeg kan huske, at jeg ikke kunne vente. Min mor fik mig til at gøre skolen færdig først, og jeg kan huske at jeg gik rundt som en løve i et bur det sidste år. Jeg arbejdede for Cian O’Connor dengang og gik også i skole på fuld tid. Jeg tog også bøgerne med mig, men det var ikke fordi, de fik den helt store opmærksomhed. På det tidspunkt havde jeg allerede redet ved et 5-stjernet stævne i Dublin, jeg var National Champion og havde allerede oplevet en hel del succes lokalt, så jeg slog mig i tøjret for at komme af sted og videre til større stævner og prøve bedre heste og bare forsøge at give det en chance. 

Hvilke produkter fra MD er dine favoritter?

– Trøjerne er virkelig, virkelig behagelige, og det er ridebukserne også. De er meget slidstærke. Handskerne er også supergode. Nogle gange, når et par handsker ikke sidder godt, så får jeg en forkert fornemmelse af tøjlerne. Men de her er virkelig gode. Og der er stadig nogle varer, jeg har til gode at prøve.