Der kan ske meget på et år. Og hvis nogen burde vide det, så er det Sienna Charles. Som datter af den britiske springrytter og OL-guldmedaljevinder Peter Charles, MBE, så har heste altid været hendes skæbne. I 2023 fik hun sin 5*-debut, hjalp med til at sikre det britiske team en sølvmedalje ved Nations Cup, og kom i top 10 til Grand Prix i Falsterbo. Hun vandt derefter flere 5*-stævner i både Dublin og Bruxelles. Ved udgangen af samme år lå Sienna på hospitalet og troede, at hun aldrig kom til at ride igen. 

I dag er Sienna tilbage. Hun har en klar vision, en stærk motivation og en evig begejstring for heste og er stadig lige opsat på at sætte sit præg på sporten. Vi er stolte over at kunne tilføje Sienna Charles som vores seneste Team Rider for Maya Delorez!

Om Sienna Charles

• Født: Den 19. august 2002

• Bor i: Hampshire i Storbritannien

• Stiller op for: Storbritannien 🇬🇧

• Disciplin: Springridning

• Instagram: @sienna__charles
  
  

Da vi taler med Sienna er hun hjemme i England – i det mindste i de næste par dage. Og snart skal hun tilbage til Spanien og en række nye stævner i Valencia – der er forår i luften, og stævnesæsonen er i gang. Nu er hun netop kommet tilbage fra en springridning.

Hvordan ville du beskrive Sienna Charles for nogen, der ikke kender dig? 

– Jeg er springrytter, og jeg rider for familiens stald, Heathcroft Farm. Jeg rejser meget i forbindelse med arbejdet. Heste er omdrejningspunktet i mit liv, ligesom min familie. Jeg synes faktisk, de gør dig til et bedre menneske, på alle måder.

Heathcroft Farm, der ligger i det sydøstlige England, er stedet, hvor Sienna voksede op. Det berømte springridningscenter ledes af hendes far, Peter Charles, sammen med Sienna og hendes søskende – hendes storebror, Harry Charles (født i 1999), og hendes storesøster, Scarlett Charles (født i 2000).

– Jeg begyndte at ride, da jeg var omkring to-tre år gammel. Min far red professionelt og havde en meget succesfuld karriere, og han red stadig på konkurrenceplan, mens jeg voksede op. Da jeg begyndte i skolen, begyndte jeg at ride i weekenderne og på de dage, hvor jeg fik tidligt fri fra skole. Det trak ret meget i mig, for jeg var ikke en kæmpe fan af skolen, siger Sienna med et smil.

– Jeg kunne bruge timer på at passe hestene og ponyerne. Når jeg ikke sad på en hest, var jeg sammen med dem. Så jeg elsker bare dyrene som sådan. Jeg har egentlig aldrig tænkt over nogen anden karrierevej. Jeg har altid vidst, at det var det her, jeg ville.

Var det altid springridning, du havde i tankerne?

– Jeg må sige, at mine forældre, særligt min far, forsøgte at få os til at dyrke andre ting, da vi voksede op. For det er en ret hård måde at leve på. Det er fantastisk, men at køre en forretning og have succes på højt plan kræver masser af arbejde. Far ville altid gerne have, at jeg blev sanger. Det er der ikke mange, der ved, men jeg lavede faktisk nogle indspilninger og det hele. Jeg syntes bare ikke, at jeg var særlig god. Harry skulle være golfspiller, og Scarlett er faktisk kunstner ved siden af ridningen. Hun er meget talentfuld. Så ja, vores forældre tilskyndede os til at dyrke andre ting, griner Sienna.

Da Sienna var 16 år gammel, fortalte hun sine forældre, at hun ville være professionel inden for ridesporten:

– Jeg sagde: ”Det er det eneste, jeg vil lave”.

”At køre en forretning og have succes på højt plan kræver masser af arbejde.”

– Sienna Charles

Overvejede du aldrig andre discipliner?

– Nej, der var aldrig noget andet, der tiltalte mig. Hvis det var, så ville jeg nok have valgt at blive jockey! 

Scarlett Charles debuterede på 5*-niveau samtidigt med Sienna i 2023. Deres bror, Harry Charles, vandt OL-guld sammen med det britiske landshold i Paris i 2024. Han hentede medaljen hjem sammen med Ben Maher og Scott Brash – de samme to ryttere, som 12 år tidligere havde stået på det olympiske vinderpodie i London sammen med hans far. Det er ikke for meget sagt, at Sienna har sporten i blodet.

Hvordan mener du, at din opvækst med familiemedlemmer, som deler din passion for springridning har formet din tilgang til sporten?

– Jeg synes, det har været en kæmpe velsignelse. Som sportsudøver tror jeg, man bliver meget hurtigere moden, når man kan lære af deres fejltagelser. Og du er sikker på at få masser af gode råd. Men der ligger også noget ekstra pres i det. Der er flere mennesker, der holder øje med dig, og måske har de en forudindtaget holdning til dig, inden du deltager i konkurrencerne eller noget. Men jeg har aldrig lyttet til, hvad folk siger, eller læst noget. Jeg bliver bare i min boble og fokuserer på mig selv, mine heste og min familie. Det har bragt os alle meget tættere på hinanden, og det synes jeg er fantastisk.

Hvad er dine langsigtede mål som springrytter?

– Naturligvis vil jeg som alle andre nok svare verdensmesterskaberne, olympiaden og den slags. Men et mål for mig er også at springe kontinuert på 5*-niveau og gøre det godt. Et andet stort mål er at overtage Heathcroft Farm sammen med mine søskende. Så jeg sigter mod at lære at håndtere forretningen og træningen og blive både rytter og forretningskvinde – en allround-hestedame.

Kan du fortælle os lidt mere om din interesse for avl?

– Jeg var omkring seks år gammel, da vores første føl blev født på gården. Selv to måneder før termin, stod jeg op om morgenen, inden jeg tog i skole, for at tjekke folden og se, om der var kommet et føl. Så det stammer på en måde derfra, overraskelsen og det hele. Nu får vi omkring syv føl om året, og vi har en pæn succes med det. Vi forsøger at holde vores føl udenfor i flokke, og de bliver redet til, når de er fem, hvilket nogle mener er meget sent. Men vi kan ikke lide at gøre for meget for tidligt. Jeg har et par syvårige, og de er lige begyndt at blive rigtig gode. Det er den bedste fornemmelse. Du gør en stor arbejdsindsats, og oplever dem så udvikle sig. 

Nu om stunder er Sienna forsigtig, når hun rider ungheste. Da hun var 16, var hun involveret i en ulykke med en unghest. Hesten snublede, og Sienna slog ansigtet i jorden og brækkede sine kindben, sin næse og sin kæbe. Et par år senere var Sienna nødt til at blive opereret for en hjertesygdom, ingen vidste hun havde. Et par måneder efter det, ramte ulykken igen.

– Det gik rigtig godt. Jeg forsøgte at komme på verdensranglisten og så videre. Men en dag blev min hest forskrækket. Jeg travede kun, men han snublede og faldt på knæ, og jeg faldt direkte på hovedet. Efter det fald fik jeg varige men af hjernerystelsen. Det var forfærdeligt. Jeg prøvede at høre, hvad folk sagde, men jeg kunne ikke høre noget, eller få nogen mening ud af ordene. Jeg havde slem migræne, ondt døgnet rundt og var ekstremt træt. Jeg kom ikke uden for en dør i omkring fire måneder, og det var virkelig en hård tid.  

Til sidst fik Sienna det bedre. Nu om stunder rider hun med en Q-Collar-halskrave og en særlig hjelm til beskyttelse mod hjernerystelse. 

”Der var dage, hvor jeg overhovedet ikke kunne bevæge mine ben. Dengang troede jeg faktisk aldrig, at jeg ville komme til at ride igen.”

– Sienna Charles

– Da jeg vendte tilbage, fik jeg det bedste år i mit liv, rent karrieremæssigt. Det var i 2023, da jeg nåede 5*-niveau, og konstant var med på det britiske landshold. Jeg var til mit første 5*-stævne i Falsterbo, og det gik fantastisk godt. Jeg blev nr. to på teamet ved Nations Cup, og jeg var i top 10 ved Grand Prix. Bagefter vandt jeg for første gang to 5*-niveauer i Dublin og Bruxelles.  

Men det fremgangsrige år tog en mørk drejning. 

– En dag vågnede jeg op med slemme smerter i ryggen. Det udviklede sig langsomt over et par måneder, til jeg ikke kunne bevæge mig, og smerterne var frygtelige. Lægerne vidste ikke, hvad det var, eller hvad de skulle stille op med mig.

Endelig fandt man frem til årsagen til Siennas smerter. Hun havde en læderet rygmarv og flere brud i ryggen.  

– Jeg havde det meget, meget dårligt på hospitalet i slutningen af 2023. Der var dage, hvor jeg overhovedet ikke kunne bevæge mine ben. Dengang troede jeg faktisk aldrig, at jeg ville komme til at ride igen. 

Men siden da er Siennas tilstand blevet stærkt forbedret. 

– Alt løste sig. Jeg har stadig nervesmerter, men jeg får medicin, der hjælper med til at formindske størrelsen af min rygmarvslæsion, så det er blevet meget nemmere at håndtere smerterne.

Hvordan finder du motivationen på en hård dag?

– Jeg er et ret positivt menneske, og jeg forsøger at tænke ”Sådan er min situation bare, og jeg må lære at håndtere den”. Man må lære at leve med den situation, man er i, forsøge at være optimistisk i forhold til fremtiden og tage dagen, som den kommer. Fokuser på de ting i dagligdagen, som gør dig glad, og som du ser frem til.

Har du noget specielt, du ser frem til nu?

– At lære mine lovende heste at kende, og forbedre nogle af unghestene til et højere niveau. Forhåbentlig får jeg lov at repræsentere det britiske landshold ved Nation Cups og vinde nogle klasser. Det prøver vi til en start, og så ser vi, hvad det ender med.

Siennas fremtid ser lys ud, og trods sine mange genvordigheder er hun optimistisk og stålsat på at blive ved med at forbedre sine resultater inden for springridning.

– Jeg føler, vi er klar til et stort år, siger hun.

Hvad mener du om at blive Maya Delorez Team Rider?

– Jeg er virkelig, virkelig begejstret. Jeg synes tøjet er meget funktionelt og stilfuldt. Udover ridning er mode en af mine helt store interesser. Jeg elsker Maya Delorez' design, særligt Compression Breeches. De er virkelig fantastiske.

Hvilke varer fra MD er dine favoritter?

– Admira Compression Breeches eller Izabella Compression Breeches – helt i sort eller beige. Jeg synes, beige kan se ret elegant ud.